www.mammamiasverden.dk udbyder pt. to forskellige kreative workshops.
Workshop 1: Fortællehatten
På workshoppen kan man kreere præcis den Fortællehat man kunne tænke sig. Det kan være en Eventyrhat, hvor der er fokus på eventyr, både dem vi alle kender og elsker men også nye og for børnene endnu ukendte eventyr og fortællinger. Det kan også være Barnets hat, hvor der er fokus på, at barnet er en stor del af fortællingen. Det kan være en Fortællehat, der kan tilpasses det enkelte barn, ved at barnet selv er med i processen og evt. selv fortæller med hatten på. Det kan også være en Følelseshat, hvor der er fokus på følelser. Her kan Fortællehatten være en hjælp til at få en god samtale i gang om følelser og hvad de gør ved barnet og dets venner. Mulighederne er tæt på det uendelige kun fantasien sætter grænsen for deltageren.
På workshoppen laves en Fortællerhat, som kan bruges til alle børn i alle aldre spændende fra dagplejebørn, over SFO børn, til skoleelever på mellemtrinnet, dvs. at deltageren kan lave en Fortællehat som passer til den aldersgruppe deltageren til daglig arbejder med. Der er derfor plads til alle der arbejde med børn og unge ligefra dagplejemødre til pædagoger og lærere m.fl., ja ganske enkelt til alle der kunne tænke sig en Fortællehat til brug i sit daglige virke.
Fortællehatten er med til at skabe et fantastisk fortællemiljø, med dens dragende udseende og kan med fordel bruges til konkrete undervisningsforløb i skolen.
Deltageren skal selv skaffe sig en hat (det være sig en stråhat, høj hat, cykelhjelm el. lignende) samt forplejning under kurset. www.mammamiasverden.dk sørger for alle andre materialer. Det er dog muligt at købe en hat til 75 kr. hvis ikke man kan skaffe en selv. Som kommende deltager begynder man højst sandsynligt, at få idéer til sin Fortællehat, hvorfor det er helt okay, hvis man selv medbringer noget særligt, man gerne vil have på sin Fortællehat. Det kan eksempelvis være noget fra ens institution.
Alle deltagere får fra workshoppen følgende med hjem:
- en Fortællerhat
- et inspirationshæfte, som kan give inspiration til brug af Fortællehatten
- stjernedrys
Denne workshop varer 4 timer og koster 599 kr. plus moms pr. pers. Derudover koster en materialepakke 199 kr. plus moms. Det er derfor muligt, at bestille to pladser på workshoppen, men kun laver én hat. Dette er super, hvis eks. to pædagoger fra samme stue gerne vil på workshoppen sammen, men kun skal bruge én hat.
Workshop 2: Kreativ workshop i jeres institution
Jeg tilbyder at komme ud i jeres institution og lave en kreativ workshop, hvor vi tager udgangspunkt i de materialer, I allerede har.
Det er oplagt til en pædagogisk dag, eller bare som en kreativ dag for dem, der ønsker dette. Kontakt mig på mia.soerensen@hotmail.com for nærmere informationer.
Workshoppen bookes under fanen Booking.